Inden du installerer et pillefyr i hjemmet, er det vigtigt at sikre dig, at du overholder krav på området. Der er blandt andet krav til indretningen af fyrrum, skorstenen samt installering af anlægget.
Først og fremmest er der lovkrav til selve fyrrummet, som skal kunne modstå brand i minimum en time. Det sætter krav til, at vægge og loft er opført af eksempelvis mursten, gasbeton, beton eller lignende materiale. Ofte vil det allerede være tilfældet, men husk at tjek op på det. Døren til fyrrummet skal samtidig også være en branddør, der skal kunne modstå flammer i minimum en halv time. Derudover er der krav til skorstenen, som skal være beregnet til drift med våd røggas. I langt de fleste tilfælde, vil der heller ikke være noget at bekymre sig om her, men hvis du er i tvivl, kan du spørge din skorstensfejer, som du også skal have ud for at godkende selve fyrrummet og indretningen heraf.
Derudover er der også krav til virkningsgraden og udledning (emission). Som producent får man typegodkendt sit pillefyr hos Teknologisk Institut, og med denne godkendelse må man sælge denne eksakte type af pillefyr til kunder. Hos KS Bioenergi har vi eksempelvis fået godkendt vores Roteq 12kW anlæg, hvorfor vi må sælge dette pillefyr til dig som kunde. Men netop på grund af denne godkendelse, må der ikke foretages tilpasninger af den godkendte version, som har indflydelse på enten virkningsgrad eller emission. Hverken i forbindelse med installationen af anlægget eller efterfølgende, da dette vil gøre pillefyret ulovligt.
Installation af pillefyr
Når dit pillefyr installeres, er det vigtigt, at VVS-installatøren følger producentens ansvisninger, så du kan være sikker på, at det installeres korrekt efter gældende regler for pillefyr . Derudover skal pillefyret også leve op til krav i forhold til brandteknisk vejledning og krav fra arbejdstilsynet. Det betyder blandt andet, at anlægget skal være trykprøvet samt fremstillet, så det lever op til diverse krav herunder. Køber du et pillefyr fra en dansk producent, vil du dog i langt de fleste tilfælde være fuldstændig sikker på, at disse krav efterleves til punkt og prikke.
Derudover skal du sørge for at diverse sikkerhedsanordninger er imødekommet. En stor del af disse vil allerede være overholdt, idet du har indrettet fyrrummet efter gældende krav, men derudover skal du også sikre dig, at installatøren isolerer pillefyret med et materiale, der gør, at anlægget ikke kan få ekstrem høje temperaturer på overfladen, som kan gøre, at der kan gå ild i brændbare materialer.
Køb dit pillefyr hos KS Bioenergi
Hos KS Bioenergi har vi mere end 15 års erfaring med udvikling og produktion af pillefyr, og vi har udarbejdet produktet Roteq, som er et af de mest effektive og driftsikre pillefyr, du kan finde. Ønsker du et pillefyr til opvarmning hjemme hos dig, står vi altid klar til at svare på spørgsmål eller rådgive om, hvordan Roteq 12kW kan være den optimale løsning for dig. Du kan kontakte os på tlf.: + 45 40 10 41 99 eller + 45 21 21 23 74. Alternativt kan du sende en mail på kontakt@ksbioenergi.dk.